Ulve
Ulvene har møde hver mandag i Knasten fra kl. 18.30 til 20.00.
På disse møder arbejder vi en del ude i naturen, hvorfor det er bedst at være klædt på til det.
Arbejdet i ulveflokken er bygget op omkring handlingen og personerne i Junglebogen. Børnene får alle et rigtigt junglenavn, når de bliver optaget i ulveflokken ved fuldmånemødet.
Vi arbejder bl.a. med Arbejdstræet, hvor vi laver forskellige mærker. Børnene lærer f.eks.: om andre kulturer og spejdere, om gud og kirken, at bygge
med rafter og besnøringer, at yde førstehjælp, at lave bål, at spille teater, at finde vej, at tage kniv-bevis, at færdes i og passe på naturen, at bruge kodeskrift, at lave små retter over bål og meget meget mere…